Betingelser


Udlejers ansvar:

Udlejer er ansvarlig for at lejemålet afleveres til lejer i pæn og rengjort stand.

Udlejer kan ikke gøres ansvarlig, såfremt manglerne eller andet skyldes lejers egne forhold, force majeure eller force majeure lignende forhold.


Udlejer påtager sig intet ansvar for ændringer af forhold, der ikke vedrører selve lejemålet, f.eks. ændring af bademuligheder, nedlæggelse af trafikruter,

butikker, vej- og byggearbejder, miljøskader m.v., ligesom udlejer ikke er ansvarlig for en forringelse af ferieopholdet pga. vejrforhold samt lokale bestemmelser

og forordninger, som f.eks. badeforbud.


Lejers ansvar:

Lejer er forpligtiget til at informere udlejer om evt. fejl eller mangler ved inventar, møbler og udstyr eller installationer i lejemålet, straks dette konstateres.

Dette gælder også, såfremt lejemålet ved lejers ankomst ikke findes tilfredsstillende rengjort.

Lejer er ansvarlig for boligens inventar, møbler og udstyr i hele lejeperioden.


Der må ikke uden udlejers skriftlige tilladelse bo flere personer i lejemålet end aftalt ved aftalens indgåelse.

Der må ikke oplades El eller plug-in biler fra husets elnet

Opstilling af telte og campingvogne til ekstra overnattende er ikke tilladt.


Lejer skal anvendes lagen og sengelinned på alle senge.


Lejer skal behandle huset og dets inventar pænt og sørge for rengøring under lejeperiodens ophør.

Selv om lejer betaler for rengøring ved afrejse, har lejer pligt til at rydde op i boligen inden afrejse, ligesom opvask og tømning af

køleskab samt rengøring af ovn skal være foretaget.


Eventuelle skader på inventar, møbler, ødelagt service eller andet ødelagt løsøre forårsaget af lejer, skal meddeles udlejer inden afrejse og vil blive

modregnet i det indbetalte depositum.

Ved erstatning af større skader, der ikke kan dækkes af det indbetalte depositum, vil lejer modtage en særskilt regning på udbedring af skaderne.


Lejer forpligter sig til at rette sig efter de ordensbestemmelser, der gælder for lejemålet.